Hvad er hundesyge?

Hundesyge er en alvorlig og meget smitsom virussygdom hos hunde. På fagsprog kaldes den canine distemper virus (CDV) eller Carrés sygdom.

Virus angriber især tre systemer i kroppen: luftveje, mave-tarmkanal og nervesystem. Derfor kan en hund med hundesyge både få hoste, øjen- og næseflåd, opkast/diarré og senere neurologiske symptomer som kramper eller rykninger.

Sygdommen ses oftest hos:

• Hvalpe og unge hunde
• Uvaccinerede hunde
• Hunde med svækket immunforsvar

Hundesyge rammer primært hunde, men virus kan også inficere andre dyr som ræv, ulv, mink og fritte. Hos tamhunde kan forløbet være livstruende, og selv overlevende hunde kan få varige mén fra især nervesystemet og tænderne. Derfor er hurtig dyrlægehjælp og vaccination helt centrale, hvis du vil beskytte din hund.

Hvilke symptomer giver hundesyge?

Symptomerne ved hundesyge udvikler sig ofte i faser. I begyndelsen ligner det tit en “almindelig infektion”, og først senere kommer de mere alvorlige, især neurologiske, tegn.

Tidlige symptomer (akut fase)

I den tidlige fase ser man typisk:

• Feber, ofte omkring 39,5 – 40,5 °C (normal for hund er ca. 38 – 39 °C)
• Sløvhed og mindre lyst til at lege eller gå tur
• Nedsat appetit eller helt manglende lyst til mad
• Vandigt flåd fra øjne og næse, som kan minde om forkølelse
• Hoste og andre luftvejstegn (snøften, besværet vejrtrækning)
• Opkast
• Diarré, som kan være vandig og give risiko for dehydrering

Nogle hunde får også røde, irriterede øjne og virker ubehagelige ved lys. De tidlige mave-tarm- og luftvejssymptomer kan ligne mange andre sygdomme. Har din hund fx diarré, kan du bruge vores guide om diarré hos hund som ekstra hjælp til at vurdere alvoren, men ved mistanke om hundesyge skal du altid kontakte dyrlæge.

Senere og neurologiske symptomer

Efterhånden som sygdommen udvikler sig, kan følgende komme til:

• Tykkere, puslignende sekret fra øjne og næse
• Lungebetændelse og markant påvirket vejrtrækning
• Kramper, ofte i ansigt eller hele kroppen
• Rykninger eller små, ufrivillige bevægelser (tics), også i hvile
• Lammelser eller usikker gang
• Ændret adfærd (forvirring, desorientering, aggressivitet eller mærkelig uro)
• Lys- og lydfølsomhed
• Fortykkelse af snude og trædepuder (såkaldt “hard pad”)

Når nervesystemet er påvirket, er prognosen typisk mere alvorlig. Nogle hunde får vedvarende rysten eller rykninger. Hvis din hund pludselig ryster eller får mærkelige bevægelser, kan du læse mere i artiklen hund der ryster, men ved feber eller anden sygdomsfølelse skal dyrlægen altid inddrages hurtigt.

Hvordan smitter hundesyge?

Hundesyge er meget smitsom. Virus udskilles af syge hunde via flere typer kropsvæsker og kan sprede sig både ved tæt kontakt og via miljøet.

Smitteveje:

• Direkte kontakt med en syg hund eller andet inficeret dyr (snuden-i-snuden, leg, slik osv.)
• Spyt og næse- og øjenflåd (fx når hunde snuser i samme vand- eller madskål)
• Urin og afføring fra en smittet hund
• Dråbesmitte via luft når en syg hund hoster eller nyser
• Kontaminerede genstande som vandskåle, legetøj, tæpper, bure og hænder/tøj
• Sko og fodtøj der har været i kontakt med områder, hvor en smittet hund har været

Virus kan overleve i miljøet i et stykke tid, især i kølige og fugtige omgivelser. Det betyder, at din hund godt kan blive udsat for smitte uden direkte at møde en syg hund, hvis du eksempelvis får virus med hjem på skoene, eller den deler skåle og legetøj med en hund, der endnu ikke viser tydelige symptomer.

Vaccination mindsker smitterisikoen markant, men ingen vaccine beskytter 100 procent. Derfor er det også vigtigt med god hygiejne, især hvis du har hvalp eller uvaccineret hund i hjemmet.

Hvornår skal man reagere og kontakte dyrlægen?

Ved mistanke om hundesyge skal du kontakte dyrlægen hurtigt. Sygdommen kan udvikle sig alvorligt og være livstruende, og tidlig støttebehandling kan gøre en forskel.

Kontakt dyrlægen med det samme, hvis din hund:

• Har feber og virker sløv eller “helt ved siden af sig selv”
• Har hoste kombineret med øjen- eller næseflåd
• Har opkast og/eller diarré samtidig med feber eller tydelig sygdomsfølelse
• Får kramper, rykninger, lammelser eller ændrer adfærd markant

Ring gerne før du møder op, så klinikken kan tage hensyn til smittefare og guide dig i, hvordan du transporterer hunden sikkert. Hvis du bliver i tvivl om, hvornår noget er akut, kan du også bruge vores oversigt over symptomer og hvornår du skal til dyrlæge.

Hvordan stilles diagnosen?

Dyrlægen starter med en grundig klinisk undersøgelse og en samtale om hundens symptomer, vaccinationer og eventuel kontakt til andre hunde eller rejser.

Fordi hundesyge kan ligne andre infektioner, bruges der ofte laboratorietests til at bekræfte diagnosen:

• PCR-test (påvisning af virus-DNA) på blod eller prøver fra øjne, næse eller svælg
• Blodprøver til at vurdere infektion, organpåvirkning og immunrespons
• Antistofmåling i blodet, som kan vise kontakt med virus og evt. vaccinationsstatus
• Skrab fra tredje øjenlåg/blinkhinde til undersøgelse for viruspartikler
• Andre laboratorietests (fx analyse af spinalvæske ved neurologiske symptomer)

Dyrlægen skal ofte skelne hundesyge fra andre sygdomme med lignende symptomer, fx parvovirusinfektion (svær diarré og opkast) eller kennelhoste (primært luftvejssymptomer). Det er derfor ikke muligt at stille en sikker diagnose hjemme, selvom symptomerne kan pege i retning af hundesyge.

Vil du være bedre forberedt på, hvad dyrlægen typisk undersøger ved sygdom, kan du finde flere artikler samlet under tagget dyrlæge-tjek.

Hvordan behandles hundesyge?

Der findes ingen specifik kur mod selve hundesygevirus. Behandlingen går derfor ud på at støtte hundens krop, så den kan bekæmpe infektionen bedst muligt og undgå komplikationer.

Typiske elementer i behandlingen er:

• Intravenøs væsketerapi for at forebygge og behandle dehydrering, især ved opkast og diarré
• Antibiotika for at modvirke sekundære bakterielle infektioner, fx lungebetændelse
• Kvalmestillende og anden medicin der dæmper opkast og beskytter mave-tarmkanalen
• Smertelindring og generel støtte til komfort
• Medicinsk behandling mod kramper og andre neurologiske symptomer, hvis nervesystemet er påvirket
• Ernæringsstøtte, fx letfordøjeligt foder og eventuelt sondeernæring, hvis hunden ikke selv kan spise

Langt de fleste hunde med hundesyge kræver indlæggelse for at kunne få nok overvågning og støttebehandling. Hjemmepleje alene er sjældent tilstrækkelig ved et egentligt hundesygeforløb.

Prognosen afhænger af:

• Hundens alder og generelle helbred
• Om der er neurologiske symptomer
• Hvor tidligt behandlingen er sat ind

Når nervesystemet er involveret, er udsigterne mere alvorlige. Nogle hunde dør trods intensiv behandling, og andre kan få varige mén som rykninger, adfærdsændringer eller bevægelsesforstyrrelser.

Hvor alvorlig er hundesyge, og hvad er prognosen?

Hundesyge regnes som en af de mest alvorlige virussygdomme hos hunde. Flere dyrlægekilder beskriver den som potentielt dødelig, især hvis den ikke opdages og behandles i tide.

Særligt udsatte grupper er:

• Hvalpe (der endnu ikke er fuldt vaccinerede)
• Unge hunde, hvor immunforsvaret stadig er under udvikling
• Uvaccinerede hunde
• Hunde med nedsat immunforsvar pga. andre sygdomme eller medicin

Nogle hunde overlever et hundesygeforløb, men kan få varige skader, blandt andet:

• Neurologiske mén som rykninger, krampeanfald eller ændret adfærd
• Emaljedefekter på tænderne, hvis infektionen rammer under tandudviklingen
• Permanent fortykkelse af trædepuder og snude

Den alvorlige prognose er en af hovedårsagerne til, at distemper-vaccinen indgår som kernevaccine i standardprogrammerne til både hvalpe og voksne hunde.

Hvordan forebygger man hundesyge med vaccination?

Vaccination er den vigtigste og mest effektive forebyggelse mod hundesyge.

Hundesygevaccinen gives næsten altid som en del af en kombinationsvaccine, fx:

• DHP (Distemper, Hepatitis, Parvovirus)
• DHPPi (Distemper, Hepatitis, Parvovirus, Parainfluenza)

Her står D for distemper, altså hundesyge. Fordi hundesyge er en kernevaccination, indgår den i de fleste standardprogrammer, uanset om hunden primært er familiehund i byen eller aktiv rejsehunde.

Når en hund vaccineres, dannes der antistoffer mod virus. Der går typisk nogle uger, før beskyttelsen er fuldt opbygget, og ingen vaccine beskytter 100 procent. Der er dog bred enighed om, at vaccination:

• Nedsætter risikoen for at blive smittet markant
• Reducerer sygdommens alvorlighed, hvis en vaccineret hund alligevel smittes

Forskellige dyrlægeklinikker og producenter kan have lidt forskellige anbefalinger for præcis timing og intervaller. Det skyldes blandt andet:

• Forskelle i vaccinetype
• Hvalpens alder og immunstatus (fx hvor længe den er beskyttet af antistoffer fra moderen)
• Hvilke andre sygdomme der samtidig vaccineres imod

Derfor er det altid din egen dyrlæge, der lægger det konkrete vaccinationsprogram. Hvis du gerne vil have et overblik over hverdagen med en ny hvalp, inklusiv de første stik, kan du også se vores guide din første uge med hvalp.

Hvornår vaccineres hvalpe og voksne hunde?

Der findes flere anerkendte skemaer for, hvornår hvalpe og voksne hunde skal vaccineres mod hundesyge. Kilderne er ikke helt ens, og det er vigtigt at forstå dem som retningslinjer, ikke som et fast “one size fits all”.

Typiske anbefalinger til hvalpe

Nogle dyrlægeorganisationer og forsikringsselskaber anbefaler fx:

• Startvaccination ved ca. 6 – 8 uger (ofte hos opdrætter)
• Revaccination hver 2. – 4. uge indtil hvalpen er mindst 16 uger
• En booster omkring 26 – 52 uger (altså omkring 6 – 12 måneder)

Andre programmer arbejder med vaccination ved fx 6, 9 og 12 uger og derefter revaccination omkring 1 års alderen.

Fælles for programmerne er målet: at sikre, at hvalpen ikke står ubeskyttet, når antistofferne fra moderen falder, og inden dens eget immunforsvar er helt oppe at køre.

Voksne hunde

Voksne hunde får typisk:

• En revaccination omkring 1 års alderen (første år efter hvalpeprogrammet)
• Herefter booster-vacciner med intervaller, der kan være fx hvert 3. år for hundesyge, afhængigt af vaccinetype og dyrlægens vurdering

Nogle dyrlæger bruger også antistoftest (titer-test) til at vurdere, om en hund stadig er godt beskyttet, og om et booster-stik kan udsættes. Det er dog ikke standard alle steder.

Det konkrete program skal altid aftales med din dyrlæge, som kender hundens alder, helbred, livsstil og rejsebehov. Hvis du vil læse bredere om sundhed og forebyggelse, ligger der mere viden samlet under kategorien sundhed og pleje og tagget forebyggelse.

Hundesyge, rejser, kennel og hundepension

Hvis din hund skal:

• På hundepension eller i kennel
• På træningshold med mange andre hunde
• Med dig på rejse over grænser

så vil der næsten altid være krav om, at hunden har en gyldig kernevaccination mod blandt andet hundesyge.

Derfor er det en god idé at:

• Tjekke vaccinationskrav hos den konkrete pension, træner eller rejsedestination i god tid
• Sikre, at dit hunde-pas eller din sundhedsbog er opdateret
• Være ekstra opmærksom på vaccination, hvis hunden er købt i udlandet eller har omfattende rejsehistorik

Rejseregler kan variere en del, så husk at tale med din dyrlæge i god tid før afgang. Skal du fx til Sverige, kan du finde en praktisk gennemgang af rejsedelen i artiklen Sverige med hund.

Hvad kan man gøre derhjemme, hvis man mistænker eller har fået konstateret hundesyge?

Hjemmepleje kan aldrig erstatte dyrlægebehandling ved hundesyge, men du kan gøre en del for både smittebegrænsning og hundens komfort.

Hvis du mistænker hundesyge

• Ring til dyrlægen før du tager af sted, så de kan planlægge håndteringen og minimere smitte
• Isolér hunden fra andre hunde og dyr i husstanden
• Lad den ikke komme i hundeskov, på træningshold eller i pension
• Vask hænder grundigt efter kontakt, og skift tøj, hvis du skal omgås andre hunde

Hvis diagnosen er stillet

Følg altid dyrlægens anvisninger, og suppler gerne med:

• Roligt, lunt og støjsvagt miljø
• Let adgang til friskt vand og eventuelt anbefalet skånekost
• God hygiejne: vask skåle, sengetøj og legetøj jævnligt
• Rengøring af overflader, hvor hunden har ligget eller haft flåd, med passende desinfektion (spørg dyrlægen om midler)

Hvis du vil have en generel tjekliste til de første minutter, når din hund bliver pludselig syg, kan du også læse førstehjælp til hund uden panik.

Hundesyge vs. andre sygdomme, der kan ligne

Hundesyge kan dele symptomer med mange andre sygdomme, og det er en af grundene til, at dyrlægevurdering er nødvendig.

Nogle typiske “forvekslingsmuligheder” er:

• Parvovirus: giver ofte meget voldsom diarré og opkast og kan være hurtigt livstruende, især for hvalpe
• Kennelhoste: giver først og fremmest tør, anstrengt hoste og andre luftvejssymptomer
• Andre mave-tarmsygdomme, fx infektioner eller parasitter, der også kan give diarré og opkast

Symptomer som hoste, diarré, opkast og flåd er altså ikke kun tegn på hundesyge. Det er kombinationen af symptomer, forløbet over tid, vaccinationsstatus og eventuelle neurologiske tegn, der samlet set giver dyrlægen mistanke om hundesyge.

Som hundeejer skal du ikke forsøge at stille diagnosen selv. Din opgave er at reagere på ændringer i hundens tilstand og kontakte dyrlægen i tide. Er du i tvivl om, hvad du ser, kan du bruge vores mere specifikke guides om fx væskeindtag eller når hunden ikke vil spise som supplement, men dyrlægens vurdering er altid afgørende ved mistanke om hundesyge.