Jeg opdagede min første tæves løbetid, fordi hun havde lagt sig midt på min lyse sofa og rejste sig igen med et meget tydeligt visitkort. Jeg stod med karkluden i hånden, google i den anden og en ret panisk fornemmelse af, at jeg overhovedet ikke havde styr på hverken uger, faser eller risiko for hvalpe.

Hvis du også har den der “øh, hvad sker der lige her?”-følelse omkring din hvalps første løbetid, så er du virkelig ikke alene. Og du behøver ikke have læst dyrlægepensum for at komme roligt igennem den.

Hvornår får en hvalp sin første løbetid – og hvor tit sker det?

Det korte svar: oftere og tidligere, end mange får at vide af opdrætter eller venner.

De fleste tæver får deres første løbetid, når de er mellem 6 og 18 måneder. Små racer ligger ofte i den tidlige ende, store og meget store racer i den sene ende. Men naturen følger ikke altid tabeller, så du kan sagtens have en lille hund, der først går i løb som 14 måneder, eller en stor hund, der er i gang som 7 måneder.

Jeg plejer at sige til hvalpeejere, at man allerede fra 5 måneders alderen skal have en mental note: “Løbetid kan ske nu”. Ikke for at skræmme nogen, men fordi det gør det meget nemmere at tage tegnene alvorligt og planlægge hverdag og gåture.

Når løbetiden først er startet, har de fleste tæver cyklus cirka hver 6.-8. måned. Nogle lidt hyppigere, nogle lidt sjældnere. Det er helt normalt med individuel variation. Hvis løbetiden pludselig ændrer sig markant (fx meget oftere, meget kraftigere blødning eller ophører helt i lang tid), er vi der, hvor jeg vil anbefale et dyrlæge-tjek.

Hvalpens første løbetid uge for uge – hvad du faktisk ser derhjemme

Dyrlægerne arbejder med faser som proøstrus, østrus og metøstrus. Du behøver ikke kunne udtale det for at klare dig igennem, men du får her min hverdagstolkning i uger i stedet.

Uge 1 – “Hov, er det blod?”

Det første de fleste lægger mærke til, er en lille blodig plet på gulvet, i kurven eller hvor hunden har sovet. Hos nogle er det meget diskret, fordi de slikker sig rene. Hos andre er det mere tydeligt, især hvis du har lyse gulve eller tekstiler.

I den første uge vil du typisk kunne se:

• Skamlæberne bliver hævede og mere fremtrædende.
• Der kommer blodigt udflåd, som ofte er mørkere rødt de første dage.
• Mange tæver tisser oftere og snuser mere til deres eget tissetis.
• Nogle bliver mere kælne, andre lidt mere “følelsesbetonede” og trætte.

Her er hun normalt ikke parringsvillig endnu, selv om hanhunde kan begynde at vise interesse. Hvis din hvalp normalt er meget legesyg, kan du opleve, at hun siger mere fra overfor andre hunde, eller helst vil gå videre. Det er fair, og det er ok at hjælpe hende.

Uge 2 – “Nu er hun pludselig meget interessant for hanhundene”

I anden uge er vi typisk i den periode, hvor hun kan blive drægtig. Blodet bliver ofte lysere eller mere vandigt, og udflådet kan minde lidt om tynd jordbærsaft. Skamlæberne er fortsat hævede.

Adfærdsmæssigt ser vi tit:

• Hun kan begynde at “flagre” med halen, når hanhunde snuser bagtil, eller lægge halen til siden.
• Hanhunde i omgivelserne kan være meget insisterende, også selv om hun virker lidt utryg.
• Nogle tæver bliver ekstra kærlige, andre mere irritabel og kortluntede.

For dig betyder det her uge 2-fokus: Sikkerhed, afstand og planlagte ruter. Jeg vender tilbage til en helt konkret gå-tur-strategi om lidt.

Uge 3 – “Nu tror jeg det er ved at være slut?”

Omkring tredje uge begynder hævelsen at aftage, og der kommer mindre udflåd. For mange ejere føles det her som “nu er vi ovre det”, og det er også ofte rigtigt ift. drægtighedsrisiko, som falder igen.

Du kan dog stadig se:

• Hun er trættere end normalt, vil måske gerne have kortere gåture.
• Hanhunde kan fortsat være nysgerrige, men de fleste er mindre insisterende.
• Nogle tæver bliver mere sultne eller mere “puttesyge”.

En hel løbetid varer som tommelfingerregel 2-3 uger. Men du kan godt opleve 4 uger med små ændringer i adfærd og energi, der hænger sammen med hormonerne.

Sikkerhed på gåturen – din stille 3-ugers strategi

Jeg får ofte spørgsmålet: “Må man gå tur med hund i løbetid?” Ja, det skal hun. Hun har stadig brug for både motion og mentalt input. Men vores opgave er at gøre det så roligt og sikkert som muligt.

Valg af tidspunkt, sted og længde

I løbetiden vælger jeg konsekvent de kedeligste tidspunkter og ruter. Tidlig morgen, sen aften, og steder hvor jeg ved, at der sjældent er løse hunde. Det er nu, den lidt monotone rundtur mellem parkerede biler pludselig er genial.

Hvis din tæve normalt går i hundeskov, vil jeg holde pause fra de frie områder i de her uger. Du kan stadig vælge ruter med grønt og snusemuligheder, men hvor hunde skal være i snor efter reglerne. Kategorien gåture, løb og motion er fyldt med idéer til at gøre selv en “kedelig” rute mere spændende med næsearbejde og små øvelser.

Længden på turene kan fint justeres efter din hunds energi. Mange har det fint med lidt kortere, men mere snuserige ture i den periode.

Afstand og håndtering af hanhunde

Hvis du ser en hanhund, så tænk: afstand først, forklaring bagefter. Det er ikke nu, du skal afprøve din indkaldstræning på en fremmed hund, der har opdaget en tæve i løbetid.

Mine faste greb er:

• Kryds gaden tidligt, før hundene får for meget øje på hinanden.
• Vend om uden drama, mens du roser og måske giver en godbid for at følge dig.
• Sig roligt til den anden ejer: “Hun er i løbetid, jeg vil gerne gå udenom” hvis de er på vej tættere på.

Har du selv både hanhund og tæve i husstanden, kræver det ofte en mere detaljeret hjemmeplan med adskillelse, skiftende gåture og ro i hver sin ende af boligen. Der vil jeg anbefale hjælp fra en certificeret adfærdsrådgiver, så ingen af hundene (eller I) brænder sammen af stress.

Hygiejne uden at du skal købe halvandet apotek

Mange bliver overraskede over, hvor lidt der faktisk skal til for at holde det her nogenlunde pænt.

Underlag og rengøring

Jeg vælger altid én eller to “primære” hvilepladser i løbetiden. Her lægger jeg et tæppe eller et betræk, som tåler hyppig vask. Så kan hunden godt være i sofaen, men på sit tæppe. Det sparer både nerver og møbelrens.

Små pletter på gulvet tager du bare som almindelig rengøring. Har du trægulve, er det mest et spørgsmål om, at de ikke står og tørrer ind. Igen: Ingen drama, bare en klud og videre.

Ble eller trusser – giver det mening?

Ble til hund i løbetid kan være en hjælp i nogle hjem, men det er ikke et krav for at gøre det “rigtigt”. Jeg overvejer det kun, hvis:

• Hunden færdes meget i møbler, jeg ikke kan vaske.
• Der er små børn, der kravler, og vi vil minimere kontakt med blod.
• Hunden skal være på besøg hos nogen, hvor det betyder meget, at tingene holdes rene.

Hvis du bruger løbetidstrusser, så vær opmærksom på to ting: De skal sidde tilpas uden at gnave, og de skal af, når hun skal tisse. Det sidste lyder banalt, men jeg har set overraskende mange “sneskred” af tis i en trusse, der ikke lige kom af i tide.

Begynder hun at slikke sig overdreven meget, gnide sig mod gulvet eller virker irriteret, kan det være tegn på, at trussen generer. Så skal den af, og du må hellere leve med lidt mere rengøring og en gladere hund.

Hanhunde i nabolaget – sådan forebygger du konflikter og stress

“Havnens Romeo har opdaget min altan” er en ret klassisk besked i min indbakke. En tæve i løbetid kan tiltrække løse hanhunde, der pludselig synes, at jeres forhave er det mest fantastiske sted i verden.

Hjemme og i opgangen

Hvis du bor i lejlighed, kan du opleve hanhunde, der sætter næsen helt ned i dørmåtten og måske piver eller kradser lidt. Her hjælper det at holde tæven selv væk fra dørområdet, så hun får så lidt som muligt af den intensitet ind i kroppen.

Jeg bruger ofte et roligt område inde i boligen, hvor tæven kan slappe af med hverdagsrutiner, som hun kender, og måske lidt næsearbejde eller tyggetid, når der er mest aktivitet i opgangen.

Kommunikation med naboer

Har du en nabo med hanhund, som pludselig hyler, piver eller nægter at spise, kan det være en stor hjælp bare at sige: “Min tæve er i løbetid, det går over igen om et par uger.” Mange føler sig magtesløse, når deres hund ændrer adfærd, og et lille forklarende vink kan faktisk give ro på begge sider af væggen.

Hvornår er risikoen for parring størst – og hvordan undgår du hvalpe?

Biologisk set er det omkring slutningen af uge 1 og gennem det meste af uge 2, at risikoen for drægtighed er størst. Men fordi vi ikke har kalender inde i hendes krop, anbefaler jeg, at du tænker “højrisiko” fra første bloddråbe, til du har haft mindst et par dage uden blod og med tydeligt aftagende hævelse.

Mine tre vigtigste hvalpe-forebyggere er:

• Ingen løs færden, heller ikke “bare i den lukkede hundeskov”.
• Snor på, også selv om din tæve plejer at gå løs og har fantastisk indkald.
• Ingen samvær med hanhunde uden fuld kontrol, også selv om de “bare vil lege”.

Hvis en uønsket parring alligevel sker, så kontakt dyrlægen hurtigst muligt og få faglig rådgivning. Det er ikke noget, man skal stå alene med hjemme ved køkkenbordet.

Når løbetiden ikke ligner “bøgerne” – hvornår du skal ringe til dyrlægen

Langt de fleste løbetider forløber fint uden andet end lidt ekstra tøjvask og gåtursplanlægning. Men der er nogle tegn, hvor jeg ikke ville vente og se tiden an.

Røde flag under løbetid

Kontakt dyrlæge samme dag, hvis du oplever:

• Meget kraftig blødning, hvor du skal tørre op igen og igen på kort tid.
• Blødning, der varer markant længere end 3 uger.
• Udflåd, der pludselig bliver tykt, brunligt, grønt eller lugter grimt.
• Din hund virker sløv, får feber, ryster eller vil ikke spise.

Det kan være tegn på infektion eller mere alvorlige problemer i livmoderen. En tilstand som livmoderbetændelse kan udvikle sig hurtigt og kræver akut dyrlægehjælp.

Er du i tvivl, så ring. Dyrlægerne vil hellere tage en telefonsnak for meget end en for lidt, når det gælder reproduktion og generel sundhed. Du kan også kigge i kategorien sundhed og pleje, hvor vi har flere artikler om tidlige tegn på sygdom, så du bliver tryg ved at reagere på det rigtige.

Efter løbetid – falsk drægtighed, appetit og hverdagsro

Selv om hun ikke er blevet parret, kan du nogle uger efter løbetid opleve, at din tæve opfører sig, som om hun venter hvalpe. Det kaldes falsk drægtighed og er ret almindeligt.

Typiske tegn på falsk drægtighed

2-10 uger efter løbetid kan du se:

• Patterne bliver lidt større, og der kan komme mælk.
• Hun samler legetøj eller sokker og “redder” dem i sin kurv.
• Hun bliver mere beskyttende omkring sin seng eller sine “hvalpe”.
• Hun virker lidt trist, sover mere eller vil ikke have så meget kontakt.

Let falsk drægtighed er ofte noget, der kan klares med ro, lidt mindre foder (i samråd med dyrlæge, hvis du er i tvivl), ingen voldsomme lege og ingen støtte til at “passe” sit legetøj. Det vil sige, at vi roligt fjerner de “hvalpe”, hun samler, i stedet for at bekræfte hende i, at de skal passes.

Bliver hun meget påvirket, tydeligt stresset eller aggressiv omkring sin seng, eller får hun meget mælk, så kontakt dyrlægen. Nogle tæver har gavn af medicinsk hjælp i de perioder.

Din egen logbog til næste gang

Jeg er nørden, der skriver ned: første dag med blod, ændringer i adfærd, hvordan gåturene fungerede bedst, og hvornår det stilnede af. Du behøver ikke lave et excel-ark, men et par noter på telefonen kan gøre en kæmpe forskel næste gang.

Når du ved, at “sidste gang varede det cirka 20 dage, og hun blev mest påvirket i uge 2”, er det meget lettere at planlægge ferie, pasning, træningshold og gæstebesøg. Det spiller ofte smukt sammen med alt det andet praktiske, vi alligevel jonglerer i kategorien den første tid hjemme.

Og så er der det store spørgsmål, mange sidder med, når de har været igennem 1-2 løbetider: Skal hun steriliseres, eller vil vi leve med løbetiderne? Det er et valg, du altid bør tage i dialog med dyrlægen, så I får talt både helbred, adfærd og jeres hverdag igennem.

Jeg kan ikke love dig en løbetid uden én eneste plet på gulvet eller en eneste nærgående hanhund. Men jeg tør godt love, at jo mere du forstår mønsteret uge for uge, jo mindre føles det som kaos næste gang din hunds hormoner melder sig. Og hvem ved – om et par år tænker du måske på den første løbetid som “nå ja, det var der, hvor jeg lærte at planlægge gåture som en strategispiller”.