Hvad er en Broholmer?

Broholmeren er en gammel dansk hunderace, som hører til blandt de store, tunge molossertyper. Dansk Kennel Klub (DKK) beskriver racen som en rolig, godmodig og omgængelig hund med et naturligt, men behersket vagtinstinkt. Det er en hund, der typisk virker stabil og afslappet i hjemmet, men som samtidig er opmærksom på, hvad der foregår omkring familien.

Racen er avlet som selskabs- og familiehund, ikke som skarp vagthund. DKK fremhæver Broholmeren som tålmodig, børneglad og venlig over for mennesker, når den er socialiseret fornuftigt fra hvalp. Samtidig er det en fysisk stor og stærk hund, som kræver tidlig opdragelse, så den lærer gode vaner, inden den når fuld størrelse.

En Broholmer har kort pels med kraftig underuld, er muskuløs og rektangulært bygget, og den giver ofte hals, hvis der kommer nogen til døren. Racen beskrives som knyttet til sin familie og trives dårligt, hvis den lever meget isoleret fra hverdagslivet i hjemmet. Overvejer du en Broholmer, er det derfor vigtigt både at kigge på temperamentet og på, om du har plads, tid og overskud til en stor hund i hverdagen.

Temperament: sådan er en Broholmer i hverdagen

På tværs af DKK, Broholmerselskabet og flere danske racebeskrivelser går de samme ord igen: rolig, godmodig, omgængelig, venlig, loyal og familieorienteret. En typisk Broholmer er ikke en hektisk hund, men virker jordnær og forholdsvis afbalanceret, når den har fået passende motion og tryghed i hverdagen.

Racen har et tydeligt vagtinstinkt. Mange Broholmere vil markere, når der kommer fremmede til døren, og give hals for at fortælle, at der er noget på færde. De fleste beskrives dog som venlige og relativt imødekommende, når gæsten først er budt indenfor, især hvis de er vant til forskellige mennesker og situationer.

En vigtig nuance i temperamentet er racens selvsikkerhed. En velfungerende Broholmer står typisk roligt i sig selv uden at være nervøs eller overdrevet opsøgende. Den kan virke lidt reserveret over for fremmede i starten, men uden at være aggressiv. Usikre eller dårligt socialiserede individer kan til gengæld blive for vagtsomme, så her gør den tidlige indsats en stor forskel.

I træningen er Broholmeren generelt lydhør og samarbejdsvillig, når du arbejder med venlige, belønningsbaserede metoder. Racen er ikke kendt for at være en “arbejdsmaskine” som fx en border collie, men reagerer godt på træning, der bygger på lyst, tillid og tydelige rammer. Hård eller uretfærdig behandling kan give en usikker og stædig hund.

DKK fremhæver, at tidlig socialisering er vigtig. Det betyder, at hvalpen skal vænnes til mennesker i alle aldre, lyde, bymiljø, andre hunde og hverdagssituationer i små, overskuelige bidder. Har du brug for en konkret plan, kan du med fordel kigge på en guide til socialisering af hvalp uden kaos.

Som unghund kan Broholmeren være mere energisk og kluntet, end mange lige forventer. Det rolige voksen-temperament er noget, man vokser sig ind i sammen. Der er derfor brug for tålmodighed, humor og en konsekvent, venlig hverdag.

Størrelse, vægt og fysisk bygning

Broholmeren hører til de store og tunge racer. DKKs standard er den mest autoritative danske reference for størrelse:

• Hanner: omkring 75 cm i skulderhøjde
• Tæver: omkring 70 cm i skulderhøjde
• Vægt: ca. 40 – 70 kg, afhængigt af køn og bygning

Andre kilder angiver lidt forskellige tal, både lidt højere og lidt lavere. Det er ikke unormalt, at enkelte hunde ligger uden for disse intervaller, men som tommelfingerregel skal du regne med en virkelig stor hund. Når tal fra hjemmesider og annoncer varierer, er det klogt at lægge sig op ad DKK, som arbejder ud fra den officielle racestandard.

Fysisk er Broholmeren kraftigt bygget, rektangulær og muskuløs med bred brystkasse. Det giver en tydelig tyngde, også sammenlignet med mange andre store racer. Den størrelse påvirker hverdagen mere, end man måske lige tror:

• Plads i hjemmet: hundekurv, gangarealer og adgangsveje skal kunne rumme en hund på op til 70 kg.
• Håndtering: du skal kunne holde hunden, hvis den laver et pludseligt ryk i snoren.
• Transport: bilbur, bagagerum og ramper skal passe til en stor, tung krop.
• Opdragelse: det, der er “sjovt” som 15 kg hvalp, er ikke sjovt som 60 kg voksen hund.

Er du i tvivl om, hvor stor en hund der passer til din hverdag, kan du hente inspiration i indholdet under tagget valg af størrelse og den bredere kategori om hunderacer og valg af hund.

Hvor meget motion skal en Broholmer have?

DKK angiver Broholmerens aktivitetsniveau som “mellem” og anbefaler moderat motion i unghundealderen. Broholmerselskabet beskriver, at racen ikke behøver timelange gåture hver eneste dag, men stadig har brug for at få rørt sine muskler og komme ud i omgivelserne.

Det er altså hverken en sofakartoffel eller en maratonhund. I praksis betyder det typisk:

• Daglige gåture i roligt tempo, hvor der er tid til at snuse.
• Mulighed for at strække ud i trav eller let løb, når hunden er udvokset.
• Lidt varieret aktivitet hen over ugen, så både krop og hjerne bliver brugt.

Som hvalp og unghund skal du være særligt opmærksom på ikke at overbelaste led og knogler. Både DKK og andre kilder understreger, at store racer ikke har godt af mange trapper, vilde spring og hård, langvarig motion, før de er færdigudvoksede. Korte, hyppige ture på blødt underlag, kombineret med pauser og ro, er et bedre valg.

Når hunden er voksen, vil de fleste Broholmere trives med 1 – 2 gode ture dagligt, suppleret med lidt mental aktivering. Her er kvalitet vigtigere end kilometer. En rolig tur med snusepauser, møder med verden og tid til at fordøje indtryk trætter ofte mere hensigtsmæssigt end ren tempo-gang. Du kan finde generel inspiration i kategorien om gåture og motion.

Pga. vægten skal du tænke over underlag og belastning hele livet. Lange ture på asfalt eller gentagne hårde stop og vendinger kan slide unødigt på led. Til gengæld er de fleste Broholmere glade for rolige naturture, hvor de kan bevæge sig frit i trav, uden for mange skarpe sving eller hop.

Husk også hjernen. En stor, rolig race kan let blive understimuleret mentalt, hvis fokus kun er på gåturen. Enkle søgelege, næsearbejde eller problemløsning indendørs kan gøre en stor forskel for den samlede ro i hverdagen.

Træning, socialisering og håndtering

Selv om Broholmeren ofte er mild og godmodig, fylder træning og håndtering en del, netop fordi hunden er så stor. DKK og flere andre kilder fremhæver, at et fastlagt lederskab og fornuftig opdragelse er nødvendigt. Her handler “lederskab” ikke om hårde metoder, men om klare, venlige rammer, som hunden trygt kan navigere i.

Du får mest ud af racen, hvis du:

• Starter træning allerede som hvalp, i korte, positive sessioner.
• Lærer basisøvelser som kontakt, gå pænt i snor og indkald tidligt.
• Træner håndtering, så hunden er tryg ved at få tjekket ører, poter og pels.
• Arbejder konsekvent med belønningsbaseret træning, ikke skæld ud og fysisk pres.

Broholmerselskabet lægger vægt på, at den blide hund trives bedst i hjem, hvor der er gensidig respekt. Det betyder blandt andet, at du lytter til hundens signaler, giver den pauser, og undgår at sætte den i for svære situationer med for meget pres eller uro.

Som unghund kan Broholmeren være både stærk, lidt klodset og mere energisk. Her hjælper det at have en rolig plan for hverdags-træning, så hunden ikke selv opfinder uvaner. Du kan finde generelle idéer under kategorien hvalpetræning 0 – 12 mdr og i samlingen om træning i hverdagen.

Socialisering er et gennemgående tema på tværs af kilder: Broholmeren har brug for at møde forskellige mennesker, børn, hunde og miljøer i kontrollerede, positive rammer. Det gør den mere stabil som voksen og mindsker risikoen for overdreven vagtsomhed eller usikkerhed. Hellere mange små, gode oplevelser end få, overvældende.

Sundhed: hvad bør man især være opmærksom på?

Som stor race deler Broholmeren flere sundhedsudfordringer med andre tunge hunde. Den bedst dokumenterede viden i researchen peger især på problemer med led og visse hjertesygdomme, som racen har avlsmæssigt fokus på.

Det mest velunderbyggede er:

• Hofteledsdysplasi (HD) – fejludvikling i hofteleddet, som kan give smerter og slidgigt.
• Albueledsdysplasi (AD) – tilsvarende problemer i albuerne, ofte med halthed som symptom.

DKK har officielle avlskrav om kendt HD- og AD-status på forældredyr i racen, netop fordi disse ledproblemer er kendte risikoområder. Derudover indgår kendt SAS-hjertestatus (en form for hjertelidelse) i avlsanbefalingerne, hvilket viser, at hjertet også er et fokuspunkt i det seriøse avlsarbejde.

Flere kilder nævner desuden andre sundhedsproblemer, men her er dokumentationen mere spredt:

• Maveproblemer og maveomdrejning (torsion) hos store, dybbrystede racer generelt. Nogle sider nævner risikoen hos Broholmer, men uden lige så stærk dokumentation som for HD/AD.
• Slidproblemer i alderdommen, fx gigt og stivhed, som er almindeligt hos tunge hunde, særligt hvis vægten har været høj eller motionen uensartet.
• Hjertesygdomme ud over SAS nævnes enkelte steder, men uden samme brede kildegrundlag.

Det er vigtigt at understrege, at ikke alle Broholmere får disse problemer. Men som potentiel ejer skal du regne med, at led og hjerte er områder, du skal tage særligt alvorligt:

• Vælg opdrætter, der følger DKKs avlskrav og kan dokumentere sundhedsstatus.
• Hold hunden i normal, ikke overvægtig, form. Du kan hente generelle råd under overvægt, undervægt og portionsstyring.
• Planlæg skånsom, jævnligt motion, der ikke overbelaster led for voldsomt.
• Søg dyrlæge ved vedvarende halthed, stivhed, hoste, åndenød eller træthed.

Som med alle racer bør du også være opmærksom på almindelige sundhedstemaer som tandsten, ører, hud og parasitter. Du kan finde generelle guides i kategorien sundhed og pleje og specifikt om led, bevægelse og smerter.

Oplever du pludselige ændringer i adfærd, smertereaktioner, kraftig halthed, oppustet mave eller vejrtrækningsbesvær, skal du altid kontakte dyrlægen hurtigt. Store hunde kan blive alvorligt syge på kort tid, så det er bedre at ringe en gang for meget end en gang for lidt.

Pelspleje og fældning

Her findes der lidt modstridende oplysninger i forskellige kilder, så lad os skille tingene ad.

DKK beskriver Broholmerens pels som kort og tilliggende med kraftig underuld. De angiver, at racen fælder noget forår og efterår og bør børstes jævnligt igennem. Broholmerselskabet skriver, at pelsplejen generelt er minimal, og at en tur med børsten en gang imellem kan være nok uden for fældeperioderne, men nævner samtidig, at Broholmere i perioder kan fælde meget.

Nogle udenlandske kilder (fx webshops) har beskrevet racen som en hund, der nærmest ikke fælder, men det stemmer dårligt med de mere racefaglige danske kilder. Tager vi udgangspunkt i DKK og klubben, er det mere realistisk at sige:

• Broholmeren fælder – især i sæsoner (forår/efterår).
• Pelsplejen er ikke avanceret, men kræver en vis regelmæssighed.
• En god børste-rutine mindsker mængden af hår i hjemmet.

En blid børste, der kan tage underulden uden at irritere huden, er ofte mere behagelig for hunden end hårde redskaber. Hvis du vil nørde redskaber, kan du læse mere om valg af børste til hunde, der fælder, fx i artiklen om Furminator eller fjerlet børste. Det vigtigste er, at både du og hunden kan leve med rutinen i længden.

Er Broholmer en god familiehund – og hvem passer racen til?

DKK, Broholmerselskabet og flere danske guides er ret enige: Broholmeren er som udgangspunkt en tålmodig, børneglad og loyal familiehund. Den trives typisk, når den kan være en del af familiens hverdag og følge med i, hvad der sker. Mange beskriver racen som meget knyttet til “sine” mennesker.

Med det sagt er der nogle vigtige “men”, som sjældent bliver beskrevet helt ærligt nok:

• Den er stor og stærk – det kræver voksne, der kan håndtere den sikkert.
• Den har et vagtinstinkt – det kan blive en udfordring, hvis du ikke arbejder med det.
• Den har brug for social kontakt – den egner sig dårligt til et liv isoleret i haven.
• Den er ung og klodset engang – du får ikke en rolig senior fra dag ét.

Som familiehund passer Broholmeren ofte godt til hjem, hvor:

• Der er nogen hjemme en stor del af dagen, eller hverdagen kan indrettes fleksibelt.
• Børn får hjælp til at omgås hunden respektfuldt (ingen rideture, ingen kram fra halsen osv.).
• Der er fysisk plads, så både hund og børn kan bevæge sig uden konstant kollision.
• Man har lyst til at arbejde med tidlig socialisering og venlig, konsekvent opdragelse.

I familier med børn kan det være en god idé at læse mere om samspillet mellem hund og børn, fx via kategorien familiehund og børn eller tagget familie med børn.

Boligmæssigt er det en fordel med hus og have eller i hvert fald nem adgang til gode gåtursområder. En Broholmer kan i princippet bo i lejlighed, hvis der er elevator, meget rolig trappeadgang og gennemtænkt hverdag, men størrelsen og vægten gør mange trapper og små, trange opgange upraktiske. Har du brug for inspiration til hverdagen med hund i tætbebyggede områder, kan du kigge på indhold under tagget hund i lejlighed.

Til sidst er der økonomien. Store hunde koster mere i foder, forsikring og ofte i dyrlægeudgifter. Researchen peger på, at Broholmer-hvalpe i annoncer ofte ligger i området ca. 12.000 – 20.000 kr., men det er ikke officielle priser, blot et billede fra aktuelle annoncer. Dertil kommer løbende udgifter. Vil du have et overblik over, hvad en hund typisk koster pr. måned og i det første år, kan du læse mere i artiklen Hund på budget.

Kort historie og dansk oprindelse

Broholmeren er en ægte dansk race med rødder langt tilbage i tiden. Den stammer fra de store herregårdshunde, som blandt andet blev brugt til vagtopgaver og som selskab på godser og slotte. Racen har navn efter herregården Broholm på Fyn, hvor den blev avlet og udviklet.

Efter Anden Verdenskrig var Broholmeren tæt på at forsvinde. Antallet af racetypiske hunde faldt drastisk, og i en periode var racen næsten uddød. I 1970’erne tog engagerede hundefolk sammen med Dansk Kennel Klub fat på at genopbygge racen ud fra de hunde, der stadig fandtes, kombineret med nøje udvalgt avlsarbejde.

I dag er Broholmeren igen en etableret, om end forholdsvis sjælden, race i Danmark. Historien betyder, at du får en hund med stærk dansk identitet og en baggrund, der hænger tæt sammen med vores kulturhistorie omkring herregårde og landbrug.