Start småt og simpelt: 3–5 minutter ad gangen, 1–3 gange dagligt. Vælg én øvelse ad gangen (fx kontakt, sit eller indkald), og beløn det, du gerne vil se mere af (positiv forstærkning = belønning for ønsket adfærd).

En god “begynderopskrift”:

• Vælg belønning: små, bløde godbidder eller legetøj.
• Træn i ro: start i stuen eller i en rolig have.
• Én ting ad gangen: fx “kontakt” før du træner indkald.
• Stop mens det går godt: så din hund glæder sig til næste gang.

Vil du dykke ned i flere øvelser og fejl, der typisk spænder ben? Gå til Opdragelse & træning.

Det varierer, men forvent uger til måneder afhængigt af alder, race/temperament, distraktioner og hvor systematisk du træner. Indkald er ikke “lært én gang” – det er en færdighed, der skal vedligeholdes.

En realistisk progression:

• Uge 1–2: indkald i hjemmet (næsten ingen forstyrrelser).
• Uge 3–6: indkald i rolige udendørsområder (lang line kan hjælpe).
• Efter 6+ uger: gradvist sværere miljøer og længere afstande.

Tip: Hvis din hund ofte ignorerer dig, så gå et niveau ned og gør det lettere igen. Det er ikke “stubbornness” – det er information til din træningsplan.

Hvalpe bider af mange grunde: tandfrembrud, leg, overtræthed og fordi det virker (du reagerer). Målet er at lære hvalpen et bedre alternativ og hjælpe den ned i gear.

Prøv denne kombi:

• Skift til tyggeting: hav altid et lovligt “bid-alternativ” klar.
• Korte pauser: bliver hvalpen for vild, så lav 30–60 sekunders ro/pause.
• Beløn ro: når hvalpen vælger legetøj eller slipper dig.
• Søvn! mange hvalpe bider mere, når de er trætte.

Hvis biddene bliver meget voldsomme, eller du har svært ved at få pauserne til at fungere, kan en god træner hjælpe jer i gang med en plan. Du kan også finde flere hvalpe-emner under Hvalpetræning.

Byg det op i små, sikre skridt. Målet er, at din hund forbliver rolig, mens du er væk – ikke bare at den “holder ud”.

En tryg opstart:

• Træn ro først: lær hunden at slappe af på et tæppe/kurv.
• Mikro-fravær: gå ud af rummet i få sekunder og kom tilbage, før hunden bliver urolig.
• Øg gradvist: sekunder → minutter → længere tid.
• Hold afsked kedelig: rolig ud og rolig hjem.

Hvis din hund piber, hyler, ødelægger ting eller virker panisk, kan det være tegn på separationsproblemer. Her giver det ofte mest mening at få hjælp af en certificeret adfærdsrådgiver/træner. Se også Alene-hjemme & ro-træning.

Som tommelfingerregel: Hellere én gang for meget end én gang for lidt. Kontakt dyrlægen ved fx:

• Pludselig smerte (piben, halthed, vil ikke hoppe/ligge sig).
• Gentagen opkast/diarré eller blod i afføring/opkast.
• Sløvhed der ikke passer til situationen, eller hvis hunden “ikke er sig selv”.
• Ve jrtrækningsbesvær, opsvulmet bug, eller tegn på akut ubehag.
• Pludselige adfærdsændringer, især hvis du mistænker smerte.

Vi har samlet mere under Symptomer & hvornår du skal til dyrlæge.

Skift gradvist over 7–10 dage (nogle hunde har brug for længere). Bland gammelt og nyt foder, og øg andelen af det nye lidt ad gangen.

Et simpelt skema:

• Dag 1–3: 75% gammelt + 25% nyt
• Dag 4–6: 50% gammelt + 50% nyt
• Dag 7–10: 25% gammelt + 75% nyt

Hvis din hund får vedvarende diarré, opkast, kløe eller tydeligt ubehag, så stop op og tal med dyrlægen. Du kan også læse mere i Foder, snacks & ernæring.

Til de fleste hunde og hverdagsture er en god sele et trygt valg, fordi den fordeler trykket og skåner halsen. Halsbånd kan fungere fint til rolige hunde, korte ture og til at bære ID – men det er ikke optimalt, hvis din hund trækker.

Husk:

• Pasform er alt: en sele må ikke gnave eller begrænse skulderen.
• Sikkerhed: til usikre hunde kan en “anti-slip” sele give ekstra tryghed.
• Linevalg: en almindelig line eller langline er ofte bedre end flexline til træning.

Se flere råd under Sele, halsbånd & liner.

Den mest holdbare løsning er at lære hunden, at slak line betaler sig. Det kræver lidt tålmodighed – men det virker.

Prøv dette i praksis:

• Beløn tæt på dig: giv godbidder ved dit knæ/lår, når linen er løs.
• Skift retning roligt: hvis hunden trækker, så vend om og beløn, når den følger med.
• Træn i korte stræk: 2–5 minutter “pæn line” og så fri-snusen som pause.
• Gør det let: start uden forstyrrelser, før du går på travle ruter.

Hvis du vil nørde det lidt mere, så kig efter guides i gå pænt i snor (tag) og i Hverdagslydighed.

Det afhænger af race, alder, helbred og temperament. Men et vigtigt punkt: mentalt arbejde tæller også. Nogle hunde kan gå langt og stadig være “på”, hvis de ikke får opgaver til hovedet.

Som udgangspunkt kan du tænke i:

• Fysisk: gåture, leg, løb (tilpasset alder – især for hvalpe).
• Mentalt: næsearbejde, søgelege, tricktræning, små problemløsningsopgaver.
• Ro: planlagte pauser og rutiner, så hunden kan geare ned.

Mangler du idéer? Se Hjernetræning & næsearbejde.

Positiv forstærkning betyder, at du belønner den adfærd, du gerne vil have mere af. Det kan være godbidder, leg, ros, frihed (fx “snus videre”) eller kontakt – alt efter hvad din hund synes er værdifuldt.

Det virker også på hunde, der virker “stædige”. Ofte handler det om én af disse ting:

• Belønningen er ikke vigtig nok i den situation.
• Opgaven er for svær (for mange forstyrrelser for tidligt).
• Der er uklare kriterier (hunden ved ikke præcis, hvad der udløser belønning).

Hvis du vil gøre din træning mere tydelig, så start med én konkret adfærd og en meget enkel situation – og byg derefter sværhedsgraden op.